I den forgange uge var det, for første gang i mange år, tid til verdensklasse snooker i midt-engelske Preston, som trådte til med kort varsel som vært for PTC Grand Finals, efter Bangkok måtte melde forfald på grund af politiske uroligheder. Turneringen havde deltagelse af mange af de største navne, så det var lidt af en overraskelse, at verdensranglistens nr. 66 endte som den ene af finalisterne.
Der var på forhånd stillet spørgsmålstegn ved det smarte i at afholde en stor turnering i England med afslutning to dage før årets næstsidste store ranking turnering, China Open, skulle starte i Beijing, Kina. Frygten var, at det ville smitte af på nogle af topspillernes motivation, og enkelte af resultaterne var da også ganske overraskende. Dog skal man huske på, at i PTC-turneringerne, hvor alle kampe spilles bedst af syv frames, så skal der altså ikke nær så meget til for at overraske, som i andre turneringer. De enkelte kampe spilles igennem uden andre pauser i spillet, end de naturlige ophold mellem frames hvor dommeren skal nulstille bordet. Så hvis en spiller får en dårlig start, så er der altså ikke nogen mid-session pause, man kan bruge til at samle sig op.
Spilleplanen ved PTC Grand Finals
I første runde måtte Ricky Walden se sig slået med 4-1 af den væsentligt lavere rangerede Gerard Greene. Kampen var dog tættere, end cifrene antyder, og lidt usædvanligt kom begge spillere på tavlen med to-cifrede scores i samtlige fem frames. Marginalerne var dog på Greenes side.
Ding Junhui tabte trods en 3-0 føring med 4-3 til Ben Woollaston i en af rundens største overraskelser. Det største chok var dog den ellers formstærke Mark Selbys klare 4-0 nederlag til David Gilbert. Intet fungerede for Selby i kampen, som han efterfølgende selv omtalte som “en af de værste kampe jeg nogensinde har spillet” på Twitter.
Også Neil Robertson og Stephen Maguire røg ud i 1. runde, men da de tabte til henholdsvis Shaun Murphy og Barry Hawkins, var det alligevel mindre overraskende.
Udsalg af T-shirts til Snookerfans i foyeren til PTC Grand Finals
Det store samtaleemne i anden runde var Ronnie O’Sullivans chokerende 4-3 nederlag til kinesiske Yu De Lu, som ligger og roder rundt nede omkring nr. 50 på verdensranglisten. Ronnie vandt i første runde klart over Scott Donaldson, og lignede en mand i fantastisk form. Han er også for nylig blevet udnævnt til Eurosports globale snooker ambassadør, og har i det hele taget virket positiv, fokuseret og afbalanceret i den seneste tid. Da han samtidig ikke skal spille i Beijing i denne uge, havde de fleste nok regnet med at se ham i finalen. Men Yu De Lu ville det anderledes, og Ronnie kunne, bl.a. efter at have kikset en nem og afgørende rød i syvende frame, tage tidligt hjem til Chigwell.
Anden runde blev også endestation for Haikou-mesteren Shaun Murphy som tabte 4-0 til Judd Trump.
Efter nederlag i kvartfinalerne til Mark Allen, John Higgins, Yu De Lu og Joe Perry, stod semifinalerne mellem Gerard Greene – Marco Fu og Barry Hawkins – Judd Trump. Som turneringen var skredet frem lignede det Fu-Trump i finalen, men sådan skulle det ikke gå.
I den første semifinale kunne Marco Fu kun pletvist finde storspillet frem, mens Gerard Greene til gengæld havde fået rigtig godt styr på sine langpots. Til gengæld blev det klart, hvorfor Greene, som faktisk er en ganske fremragende potter, ikke har fået mere ud af sin karriere, for han havde meget lidt kontrol over, hvor hvid landene efter hvert stød, hvilket gjorde de enkelte frames ganske lange i fraværet af ordentlige breaks. Greene vandt 4-2 i den næsten tre timer lange semifinale, men bemærkelsesværdigt lavede han ikke et eneste break på over 50, mens Fu både lavede 64 og 121 i de to frames, han vandt. Det var tilsyneladende ikke travlhed eller stress over flyveturen til Kina, der genererede Fu, for da vi kom tilbage på vores hotel efter aftenens finale, stod han og hyggesnakkede i foyeren. For Greene var der tale om en stor sejr, da han dermed kom i sin første større ranking-finale i sin 21 år lange karriere.
Barry Hawkins skriver autografer efter semifinalesejr over Trump
Der havde været generelt god opbakning til kampene i ugens løb i Preston Guild Hall, men på finaledagen var det tydeligt, at det ikke var de store favoritter, der var tilbage. Ceremonimesteren måtte derfor kæmpe noget for at varme publikum op inden semifinalerne, og publikum fra de bagerste rækker blev inviteret til at sætte sig frem på nogle af de mange tomme pladser på de første rækker, for at få det til at se lidt pænere ud på TV. Da kampene første gik i gang, fulgte stemningen dog med – også under finalen.
Selve finalen blev spillet kl. 19 lokal tid med repræsentanter fra hovedsponsoren, Wyldecrest Parks, på de første rækker midt for. VIP’erne, som ikke havde fundet semifinalerne tilstrækkeligt interessante til at møde op, fik dog ikke meget valuta for pengene, for efter kun lidt over en time stod Barry Hawkins tilbage som vinder af de £100,000 efter en helt ensidig affære. Gerard Greene ærgrede sig over, at han ikke kunne give vennen Hawkins mere modstand, når han (Greene) nu for første gang i en lang karriere kom i en større ranking finale, men andenpræmien på £38,000 har nok lunet lidt på det alligevel. Hawkins bemærkede under sit interview, at han glædede sig på vennens vegne, og ser frem til at Greene nu også har råd til at give en omgang i ny og næ.
Greene viser andenpræmien frem til publikum
Vi var selv i Preston på finaledagen, og det var tydeligt, at byen har en rig Snooker-historie. Selve Guild Hall, hvor turneringen blev spillet, var fra 1978 til 1997 vært for UK Championship, og byen har bl.a. også en Stephen Hendry Snooker and Pool Club. I det hele taget bliver flere af de større turneringer i England spillet i byer, som måske ikke er blandt de mest besøgte af turister, men som alligevel har meget at byde på i forhold til historie, arkitektur og indkøbsmuligheder – og så er de gerne billigere end fx London og Manchester.
Vi boede denne gang på budget-hotellet Premier Inn Central, som lå fem minutter fra Guild Hall og også blev brugt af flere af spillerne. Selv mødte vi denne gang Marco Fu både før og efter hans semifinale.