Den 7-8. februar 2015 var vi for anden gang til German Masters i den flotte Tempodrom-hal i Berlin. Denne gang havde vi investeret i VIP Gold billetter til hele semifinaledagen. Var det pengene værd?
Klik her for at læse om German Masters 2018, hvordan man bestiller billetter, kommer dertil, hoteller i nærheden osv.
Det er ofte muligt at købe VIP eller Premium billetter til de store turneringer. Billetterne kan sommetider fås i flere (pris)kategorier, men inkluderer som regel, som minimum, en lille pakke med merchandise (fx plakat, kalender, høretelefon til speak), nogle gode pladser, mulighed for foto med pokalen og en eller anden form for mad eller snacks.
Vi var denne gang gået all-in og havde købt den dyreste kategori VIP Gold til ca. 210 euro per person for hele lørdagen, en ikke helt lille udskrivning! Vi gik ind via den almindelige indgang, men blev med det samme guidet ned i det ene hjørne af indgangshallen, hvor vi modtog vores badge, sikkerhedsarmbånd og en pose med diverse. Posen indeholdt en World Snooker 2015 væg-kalender, ear-piece (“Rolf in your ears”, som den søde pige i boden fortalte os, med henvisning til Rolf Kalb, Tysklands svar på Henrik Kaj Hansen), en turneringsplakat, turneringsprogrammet og lidt reklame for hovedsponsoren. Alt i alt ville indholdet af posen, samt posen selv (en stofpose med reklame for Snooker Stars), nok have kostet i omegnen af 30 euro ved køb i boderne.
Næste spændende punkt var så Players Lounge, som vi også fik adgang til. Der er stor forskel på, hvor god loungen er til disse turneringer, hvad man får, og om loungen reelt er back-stage eller bare bliver besøgt af spillerne en enkelte gang eller slet ikke. Denne var mere back-stage end flere andre, vi har prøvet, og det var godt.
VIP Loungen ved German Masters
Selve rummet var indrettet med bar, sofagrupper, garderobemulighed, TV-skærm med live-stream fra hallen, snacks osv. Drikkevarer var inklusive i prisen, dvs fri øl, vin, sodavand og kaffe fra en time før starten på første session til en time efter afslutningen på aftenkampen. I hallen kostede en øl 4.80 euro, så man kan selve regne ud, hvor stor værdi det giver med fri bar ud fra hvor meget, man drikker i løbet af en dag. Betjeningen var hele dagen igennem meget imødekommende og serviceminded.
Imellem første og anden semifinale blev der serveret en lækker buffet med en række italienske retter og lidt kage. En klar forbedring ift de “buffetter” med en eller to valgmuligheder, vi har prøvet andre steder. Værdi af maden alene vel ca. 20-30 euro – der var rigeligt af det, så man kunne sagtens gå to gange, og det smagte ganske godt.
Vores billetter i selve hallen var til 5. række lige bag spillerne. Ganske gode pladser, hvor der var et rimelig godt udsyn til bordet, spillerne og tv-skærmene. Dette var bedste priskategori, og til sammenligning betalte vi dagen efter 70 euro per person alene for pladserne, tre rækker længere nede, dvs tættere på spillerne og bordet, men med lidt dårligere udsyn på grund af vinklen.
En sidste ting, som VIP-billetterne ofte bliver solgt på, er muligheden for at møde spillerne og andre kendte. Og det gjorde vi faktisk også. Først og fremmest glemte en vis Ronnie the Rocket (som var ude af turneringen, men alligevel til stede som kommentator for Eurosport) at låse døren til toilettet, hvilket resulterede i et interessant personligt møde… Senere dukkede Jimmy White og Neal Foulds op, mens vi drak en kop kaffe. Efter 1. semifinale, hvor Shaun Murphy slog Wenbo 6-4, dukkede både Murphy og Mark Selby op til billeder og autografer. Og mens vi ventede på starten af aftenkampen, kiggede både aftenens dommer Maike Kessler og kommentator/konferencier Rolf Kalb forbi. Så der var en ganske pæn kendis-faktor.
Shaun Murphy skriver autografer i loungen
Hvorfor så købe VIP-billetter til semifinalen og ikke til finalen? Først og fremmest er billetterne lidt dyrere til finalen. Det er ikke nødvendigvis nogen stor forskel, men 30 euro er også en slags penge. Derudover er fordelen ved at være VIP til semifinalerne, at man kan møde flere spillere. På finaledagen er der som regel kun de to finalister tilbage, til semifinalerne har man i højere grad muligheden for at møde fire verdensstjerner, selvom de tabende parter ikke altid er lige glade for at skulle møde op efter kampen. Det er mest til de helt store turneringer (VM, Masters o.lign.) at der møder andre kendte ikke-Snooker-spillere op til finalen, så indtil videre har vi ikke rigtig fundet det pengene værd at være VIP til finalen istedet for semifinalen. Det er vores indtryk, at forplejningen er nogenlunde den samme begge dage. Dog kan der selvfølgelig være noget fedt ved at drikke en øl med turneringsvinderen efter finalekampen, men det gjorde vi så ikke denne gang.
Hvad er så forskellen på Gold og Bronze billetterne? Umiddelbart går man, i Berlin i hvert fald, glip af lounge-adgangen, den fri bar og muligheden for at møde de kendte. Sidste gang vi var dernede i 2013, fulgte der en lille buffet med i et sidelokale og vistnok en enkelt øl eller sodavand. Derudover får man nogenlunde det samme merchandise og rimelig gode pladser. Man får altså lidt ekstra med bronze ift normalbilletter, men den eksklusive oplevelser kræver at man går op i den dyrere guld-kategori.
Lidt flere billeder
Ronnie O’Sullivan, Jimmy White og Neal Foulds til pre-match kommentarer
Webmasteren og Shaun Murphy
Bordet!
Ronnie, Jimmy og Neal gør klar
Mark Selby modtager Shaun Murphy’s hyldest